Tag bedre billeder med din smartphone

Overskriften for netværksmødet lyder: Enhver idiot kan lave gode billeder med en smartphone.

Vi går alle rundt med en smartphone i lommen, og rigtig mange af os tager løbende billeder til egen fornøjelse, med i lige så høj grad til hjemmesider og sociale medier. Billederne bliver desværre alt for ofte af meget svingende kvalitet. Men det behøver ikke at være sådan, og derfor sætter vi på dette netværksmøde fokus på, hvordan man kan blive en bedre fotograf med sin smartphone.


Dato: 28. februar 2017
Tid: 8.30 – 11.30
Sted: Scandic Hotel Jacob Gade, Flegborg 8, 7100 Vejle
Tilmelding: kbv@relationsnetvaerket.dk
Pris: 200 kr. + moms (gæster er meget velkomne)


Det kan faktisk være rigtigt, at enhver idiot kan tage gode billeder med sin smartphone, for held spiller en vigtig rolle når vi fotograferer. Desværre er held ikke noget vi kan planlægge med rammer os regelmæssigt og derfor vil vi på dette netværksmøde arbejder på at flytte deltagerne væk fra, “håbet om et heldigt skud” – til “jeg ved, hvad jeg gør” fotografering. Når du først forstår, hvorfor dit billede er blevet godt, er du allerede på vej til at udvikle dig og blive en bedre fotograf.

På mødet vil dagens inspirator Claus Birch fra www.grafiskekurser.dk introducere os til 4 fantastiske metoder til gode billeder med mobilen som du aldrig glemmer. På 1½ time kommer vi i dyben, og arbejder med billederene, så du rent faktisk får kontrol over udtrykkket i dine billeder. Du får konkrete opskrifter med hjem på, hvad du kan foretage dig – før du trykker på aftrækkeren.

Claus Birch har arbejdet professionelt med visuel kommunikation i mange år. Han har undervist flere tusinde mennesker i online markedsføring, digital fotografering og videoproduktion.

OBS! Du skal selvfølgelig medbringe din smartphone (Med kamera) som skal have adgang til internettet. Claus Birch bruger selv iPhone, men det burde ikke skræmme Android-telefon-ejere væk.


Program:

  • 08.30 Velkomst og præsentation
  • 08.45 Relationssamtaler – 4 runder med one-to-one-samtaler
  • 09.45 Pause og networking
  • 10.00 Enhver idiot kan tage gode billeder med sin smartphone – inspiration v. Claus Birch, Grafiskekurser.dk
  • 11.30 Tak for i dag.