Stafetten!

Vi har alle sammen noget vi bræder for, noget der er vores passion, noget som vi gerne vil dele med andre. Nogle gange undres man over, at andre ikke er optaget af det samme, men hov…. det er de måske også, de ved bare ikke at du har denne passion, og kan derfor ikke dele den med dig.

I RelationsNetværket er vi optaget af emner der handler om:

  • HR
  • Ledelse
  • Arbejdsglæde
  • Forretning
  • Social ansvarlighed
  • og alt det andet.

Her på siden vil vi fremover give plads til dem der har noget på hjertet som de gerne vil dele med andre. Derfor starter vi nu “Stafetten”.

Du er hermed inviteret til at skrive en artikel (1 A4-side) om lige det som du brænder for – måske indenfor de emner vores fællesskab i RelationsNetværket har fokus på – men det afgør du helt selv. Din artikel bliver lagt her på hjemmesiden og delt på vores sociale medier, så andre kan like, dele og – ikke mindst – kommentere.

Når du har skrevet dit bidrag giver du stafetten videre til en anden person som du gerne vil høre mere om.