I Odense Kommune har Fjernvarme Fyn adopteret en skoleklasse fra Sanderumskolen.
Eleverne – som går i 1. klasse – har netop været på deres første, af mange, læringsbesøg hos Fjernvarme Fyn.
Som led i undervisningen, skal adoptionsklassen løbende besøge Fjernvarme Fyn op igennem hele deres folkeskoleforløb. Adoptionen slutter når eleverne går ud af 9. klasse.
Hvert læringsbesøg er bygget op om et fag/tema, som eleverne skal arbejde med i undervisningen. Ved at flytte undervisningen ud i den virkelige verden håber vi, at eleverne bliver klogere og kan se en mening med det de lærer i skolen.




