18. april 2023
I dag stod der miljø og bæredygtighed på agendaen da det månedlige ForretningsNetværk var samlet til netværksmøde på Økolariet i Vejle. Først lyttede vi til et oplæg om Økolariet, hvorefter Pernille Malloul fra Erhvervsakademi Dania holdt et spændende oplæg om dagens emne. Det gav anledning til flere gode debatter. Mødet sluttede med 1-1-samtaler. Enkelte deltagere tog også en tur igennem den spændende udstilling.



14. april 2023
Den 15. april 2023 fyldte RelationsNetværkets stifter Karsten B. Vester 60 år. Det blev markeret med uformel reception på Sinatur Hotel Haraldskær ved Vejle.
12. april 2023
I dag var LederNetværket samlet til møde på Munkebjerg Hotel. På mødet var der først et indlæg om ordblinde medarbejdere ved BørneUnge-Uni. Herefter holdt Pernille Norbeck fra UgoRELATE et spændende oplæg SITUATIONSBESTEMT LEDELSE. Netværksmødet sluttede med 1-1-samtaler.



15. marts 2023
I dag har RelationsNetværket været samlet til netværksmøde på Milling Hotels i Middelfart. Jens Haugstrup-Andersen fra J H Massage holdt et super spændende oplæg om massage, og introducerede deltagerne til nogle øvelser man kan udføre på sig selv.
Formiddagen sluttede med 1-1-relationssamtaler.



20. februar 2023
I dag var HR- og LederNetværket samlet til et fælles møde på Kongebrogården i Middelfart. Emnet for dagens netværksmøde var stress og stresshåndtering. Vi havde besøg af stressekspert Lisbeth Fruensgaard som delte ud af sin vide om stress, forebyggelse og håndtering.



7. februar 2023
I dag var netværket samlet til netværksmøde på Kryb i Ly Kro. Vi havde besøg af den kendte radio-/TV-vært Claus Elgaard som holdt foredraget “Med livet som indsats – en ludoman taler ud”. Efter foredraget var det 1-1-samtaler.



01. februar 2023
RelationsNetværket kan i dag fejre sit 9 års forretningsjubilæum.
12. januar 2023
I dag var netværket samlet til årets første netværksmøde på Munkebjerg Hotel. Under overskriften “10 digitale værktøjer til salg og marketing” gav Henning Karlsen fra LinkedSocial inspiration til nye og spændende værktøjer. Der blev også tid til 4 runder med 1-1-samtaler.



11. januar 2023
Svendborg Kommune udsender 2 x årligt bladet “Impulser” til borgere over 65 år. Bladet udkommer i 12.000 eksemplarer. I denne januar-udgave er der en flot omtalt af vores initiativ “Flere varme hænder i Svendborg Kommune” (side 4-5). Du kan læse artiklen HER
01. januar 2023
RelationsNetværket består ved årets start af 151 private og offentlige medlemsvirksomheder.