2023

31. december 2023
RelationsNetværket består ved årets udgang af 152 private og offentlige medlemsvirksomheder.

04. december 2023
Podcasten “Den store klasselokale” udsender en udsendelse om initiativet “Virksomheder adopterer skoleklasser” – lyt til samtalen mellem Camilla Lærke Lærkesen og Karsten B. Vester HER

01. december 2023
I dag var netværket samlet til julemøde på Scandic Odense til kåring af årets virksomheder i fællesskabet. Inden kåringen lyttede deltagerene til et spændende foredrag med Henrik Væver med overskriften “Kom godt igen, når det hele er op ad bakke!”.

Årets virksomheder blev:

– Årets virksomhed: Fjernvarme Fyn
– Årets adoptionsskole: Grindsted Privatskole
– Årets adoptionsvirksomhed: Vilcon Hotel & Konferencegaard
– Årets lærer: Julie Røjgaard, Petersmindeskolen
– Årets netværker: Søren HøjbergDataFacility ApS

Tillykke til alle og tak for jeres indsats i fællesskabet – I er hver især en stor inspiration.

21. november 2023
DI har i dag udgivet et inspirationskatalog vedr. skole-virksomheds-samarbejde. I kataloget fremhæver de vores initiativ “Virksomheder adopterer skoleklasser – sammen uddanner vi fremtiden medarbejdere” som en metode til det gode samarbejde. Se inspirationskataloget HER

14. november 2023
I dag var det netværksmøde på Hotel Koldingfjord. 13 virksomheder deltog i en formiddag under overskriften “Netværk handler ikke om, hvem du kender”. Inspirator var netværkets stifter Karsten B. Vester, som gennemgik “De 10 (måske) bedste netværksråd”. Mødet sluttede med 1-1-relationssamtaler.

13. november 2023
I dag var 28 virksomheder samlet til netværksmøde på Scandic Kolding for at blive klogere på udfordringerne med Generation Z. Vi havde besøg af headhunter Michaela Otto fra Otto Consult. Hun gjorde deltagerne klogere på, hvordan man kan tiltrække og fastholde de unge generation på ens arbejdsplads.

6. november 2023
“Kopier bare: Karsten bringer håndværkere og skoleelever sammen”.
Initiativet “Virksomheder adopterer skoleklasser” er i dag omtalt i en fin artikel i medier “MesteTidende”. Læs artiklen HER

13. oktober 2023
I dag var en ganske særlig dag på MARK – Museet for en Ny Danmarkshistorie.

Museet har i flere år samarbejdet med en skoleklasse fra Grindsted Privatskole, og i fredags skulle eleverne – som nu går i 7. klasse – åbne deres helt egen udstilling med titlen “Jeres fortid – vores fremtid“.

Med afsæt i museets tre ansvarsområder – landbrug, industri og turisme – har eleverne sammen med museumsinspektør Anna Louise Siggaard taget samtalen om bæredygtighed og klima, og bragt fortiden i spil i nutiden og fremtiden og sammen skabt et rum, hvor de får ordet, de har magten, og de kan blive hørt.

Fredag var der åbning med mange gæster, taler ved Billund Kommunes borgmester Stephanie Storbank og 3 seje elever.

Udstillingen, og eleverne stærke budskaber kan ses, hvis du besøger museet i Grindsted.

14. oktober 2023
Eleverne fra 9. klasse på Grindsted Privatskole sluttede deres samarbejde med GEV på toppen.
I dag var en ganske særlig dag for både elever og medarbejdere på hhv. Grindsted Privatskole og GEV. De skulle nemlig sige farvel til hinanden efter at have samarbejdet siden eleverne gik i 4. klasse.
Det blev en eftermiddag med oplæg, rundvisning, kage og ikke mindst en tur på toppen af GEV´s høje tank med udsigt over hele Grindsted.

14. august 2023
I dag var netværket samlet til netværksmøde hos Autohuset Vestergaard i Kolding. Dagens tema var “Kunstig intelligens i Salg og Markedsføring”. De 20 deltagende virksomheder fik et spændende oplæg ved Henning Karlsen fra LinkedSocial. Mødet sluttede med 1-1-relationssamtaler.
Michael Eriksen fra Visuel Retning lavede (som altid) et super flot visuelt referat af mødet.

17. august 2023
I dag var 15 deltagere samlet til netværksmøde på Hotel Kryb i Ly Kro , hvor salgstræner Henrik Væver holdt et super inspirerende oplæg med overskriften “80% af din salgsindsats er spild af tid!”. Mødet sluttede med 1-1-relationssamtaler.

01. august 2023
“Best Business- & HR-network – South Denmark 2023”. Scandinavian Business Award har kåret RelationsNetværket som det bedste HR- og ForretningsNetværk i Syddanmark i 2023. Læs mere HER

16. juni 2023
Traditionen tro sluttede forårets netværksmøder i RelationsNetværket med et sommertræf. I år på Comwell Hotels Kongebrogården i Middelfart.
På mødet havde vi besøg af Sune Nørgaard som holdt foredraget: Mønsterbrud. En stærk fortælling om en kriminel løbebane der er blevet udskiftet til en tilværelse som rollemodel, familiefar, ansvarlig samfundsborger og politisk aktiv.

10. maj 2023
I dag var det månedlige ForretningsNetværk samlet til netværksmøde på Milling Hotel Park i Middelfart. Overskriften på dagens møde var: En stress-veterans erfaringer. Vi lyttede til et spændende oplæg ved Per Nørbo fra Sansestræk, som gav anledning til god dialog og refleksion. Mødet sluttede med 1-1-relationssamtaler.

18. april 2023
I dag stod der miljø og bæredygtighed på agendaen da det månedlige ForretningsNetværk var samlet til netværksmøde på Økolariet i Vejle. Først lyttede vi til et oplæg om Økolariet, hvorefter Pernille Malloul fra Erhvervsakademi Dania holdt et spændende oplæg om dagens emne. Det gav anledning til flere gode debatter. Mødet sluttede med 1-1-samtaler. Enkelte deltagere tog også en tur igennem den spændende udstilling.

10. maj 2023
I dag var det månedlige ForretningsNetværk samlet til netværksmøde på Milling Park Hotel i Middelfart. Vi lyttede til et spændende foredrag ved Per Nørbo fra Sansestærk med overskriften “En stress-veterans erfaringer”. Formiddagen sluttede med 1-1-relationssamtaler.

14. april 2023
Den 15. april 2023 fyldte RelationsNetværkets stifter Karsten B. Vester 60 år. Det blev markeret med uformel reception på Sinatur Hotel Haraldskær ved Vejle.

12. april 2023
I dag var LederNetværket samlet til møde på Munkebjerg Hotel. På mødet var der først et indlæg om ordblinde medarbejdere ved BørneUnge-Uni. Herefter holdt Pernille Norbeck fra UgoRELATE et spændende oplæg SITUATIONSBESTEMT LEDELSE. Netværksmødet sluttede med 1-1-samtaler.

15. marts 2023
I dag har RelationsNetværket været samlet til netværksmøde på Milling Hotels i Middelfart. Jens Haugstrup-Andersen fra J H Massage holdt et super spændende oplæg om massage, og introducerede deltagerne til nogle øvelser man kan udføre på sig selv.

Formiddagen sluttede med 1-1-relationssamtaler.

20. februar 2023
I dag var HR- og LederNetværket samlet til et fælles møde på Kongebrogården i Middelfart. Emnet for dagens netværksmøde var stress og stresshåndtering. Vi havde besøg af stressekspert Lisbeth Fruensgaard som delte ud af sin vide om stress, forebyggelse og håndtering.

7. februar 2023
I dag var netværket samlet til netværksmøde på Kryb i Ly Kro. Vi havde besøg af den kendte radio-/TV-vært Claus Elgaard som holdt foredraget “Med livet som indsats – en ludoman taler ud”. Efter foredraget var det 1-1-samtaler.

01. februar 2023
RelationsNetværket kan i dag fejre sit 9 års forretningsjubilæum.

12. januar 2023
I dag var netværket samlet til årets første netværksmøde på Munkebjerg Hotel. Under overskriften “10 digitale værktøjer til salg og marketing” gav Henning Karlsen fra LinkedSocial inspiration til nye og spændende værktøjer. Der blev også tid til 4 runder med 1-1-samtaler.

11. januar 2023
Svendborg Kommune udsender 2 x årligt bladet “Impulser” til borgere over 65 år. Bladet udkommer i 12.000 eksemplarer. I denne januar-udgave er der en flot omtalt af vores initiativ “Flere varme hænder i Svendborg Kommune” (side 4-5). Du kan læse artiklen HER

01. januar 2023
RelationsNetværket består ved årets start af 151 private og offentlige medlemsvirksomheder.