Afspejler værdien af jeres organisationskultur sig på bundlinjen?

Denne gang i det månedlige ForretningsNetværket vil vi have fokus på betydningen af en stærk organisationskultur.  I perioder, hvor international rekruttering kan blive løsningen for at få de rette kvalifikationer in-house, er det vigtigt at forberede sig på hvilke kulturelle aspekter, der kan udfordre den hidtidige daglige arbejdsdag. Det kan kræve meget af både virksomheden og dens medarbejdere.

Til at gøre os klogere på denne udfordring får vi besøg af Jane E. Pedersen, der er stifter af Kulturdetektiven.

I sit oplæg vil Jane E. Pedersen komme ind på emner som:

  • Har I de nødvendige medarbejderressourcer in-house til at fremtidssikre jeres forretning og bruger I dem    optimalt?
  • Hvordan sikrer I en fortsat udvikling af det samlede forretningsmæssige potentiale, der ligger i samarbejdet blandt jeres medarbejdere?
  • Gennemgang af kriterier for at nå det fælles mål – fastholdelse af internationale medarbejdere

Dato: 23. august 2018
Tid: 08.30 – 11.30
Sted: Oplyses senere
Pris: 200 kr. + moms. 
Tilmelding: kbv@relationsnetvaerket.dk – gæster er meget velkomne. 

Programmet for netværksmødet ser således ud:

  • 08.30 – Velkomst og præsentation
  • 08.45 – Mød en som du ikke kender – 1-1-relationssamtaler
  • 09.45 – Pause
  • 10.00 – Afspejler værdien af jeres organisationskultur sig på bundlinjen? – v. Jane E. Pedersen, Kulturdetektiven
  • 11.30 – Tak for i dag.

 

Jane E. Pedersen fortæller om sig selv:

”Nysgerrigheden har altid været min drivkraft. Den har bragt mig rundt i verden og givet mig en alsidig karriere med mange spændende jobs og uddannelser.  

Jeg har oplevet, hvordan synergien mellem forskellige kulturer i organisationer virkelig kan flytte en virksomhed og dens medarbejdere. Men det kræver, at der arbejdes bevidst med at udnytte kulturforskellene konstruktivt – og ikke mindst nedbryde barrierer og fordomme – og hvilke udfordringer, der ligger her. At man bruger virksomhedskulturen som driver for organisationsudvikling.

Min nysgerrighed har givet mig en god blanding af teoretisk og praktisk viden om kulturer, organisationer, ledelse, persontyper, kompetenceudvikling og betydningen af videndeling.

Min teoretiske baggrund er Master, International Virksomhedskommunikation og Diplom Ledelse”: