Arbejdsmiljø på Severin

Arbejdsmiljøundersøgelse på Severin

I Middelfart har Severin adopteret en skoleklasse fra Vestre Skole. Klassen går nu i 5. klasse, og klassen har netop været på besøg for at præsentere Severin for resultaterne af en arbejdsmiljøundersøgelse som eleverne har arbejdet med.

Forud er gået en proces, hvor klassen har udarbejdet et spørgeskema om fysisk og mental trivsel. Skemaet blev sendt til medarbejderne på Severin, og ud fra svarene har eleverne arbejdet videre med resultaterne.

Resultaterne blev præsenteret ved et møde på Severin, og da trivsel også handler om det gode samarbejde – udfordrede Severin klassen i en samarbejdsøvelse.