Den 29. september 2016 var elever fra Ebberup Skole på deres første læringsbesøg hos deres adoptionsvirksomhed Assens Fjernvarme.
Eleverne blev modtaget på fjernvarmeværket af direktør Marc Roar Hintze som introducerede eleverne til dagens program.
Eleverne blev vist rundt på hele virksomhedens område, og de var meget interesserede og spørgelystne. Til slut spiste eleverne deres frokost, og lavede tegninger af, hvad de havde set og oplevet. Inden eleverne sagde farvel og tak for i dag hilste de på personalet i administrationen. Det blev aftalt at eleverne skulle komme igen i slutningen af november til julehygge.