I Slagelse Kommune har Bilka, Salling Group adopteret en skoleklasse fra Hvilebjergskolen.
Klassen har sammen med Bilka gennemført et læringsforløb om bæredygtig mad.
Læringsforløbet startede med, at eleverne besøgte Bilka for at høre om bæredygtighed omkring med med udgangspunkt i grisen. Forud for besøget i Bilka, Salling Group havde klassen forberedt sig ved at lære om begrebet bæredygtighed, mærkningsordninger og madpyramiden.
Med udgangspunkt i denne viden valgte eleverne 4 bæredygtige retter, som de handlede ind til ved besøget i Bilka. Retterne blev afprøvet i skolekøkkenet på skolen og små justeringer blev tilføjet undervejs, så retterne var perfekte.
Eleverne udarbejdede opskrifter i et fint layout, hvor der var fokus på formuleringerne i opskrifterne (det skulle være til at forstå).
Som afslutning på læringsforløbet besøget medarbejdere fra Bilka klassen på skolen, hvor de fik serveret retterne. Efter smagning og afstemning valgte Bilka en vinderopskrift – som nu deles ud til deres Bilka-to-Go-kasser.
Vinderopskriften var: Laks med perlebyg-salat i marinade drysset med ristede græskarkerner.
Begrundelsen for valget af vinderopskriften var: Perfekt tilberedt laks og perlebyg, god smagsafstemning og sammensætning af retten som helhed.
Klassens egen vindervalg blev Grønkålspandekager med kødfyld serveret med snittet kål, majs og chilimayo. Den var også lækker.
Alle 4 retter var vellykkede og flot anrettet. Der var også Kylling i karry og pandekager med hjemmelavet is, frugt og hakket chokolade.
#dethandleromatværenogetfornogen