Bæredygtighed hos Scandic Odense

I Odense har Scandic adopteret en skoleklasse fra Sanderumskolen. Samarbejdet mellem Scandic Odense og skoleklassen har kørt siden eleverne gik i første klasse – nu går de i 5. Eleverne har løbende besøgt Scandic Odense et par gange om året til såkaldte læringsbesøg.

Den 22. marts 2019 var eleverne på læringsbesøg, og denne gang var temaet “Bæredygtighed”.

Scandic-hotellerne i Danmark er Svanemærket, og som start på læringsbesøget orienterede direktør Tom Filstrup om svanemærkningen, og Scandic initiativer om bæredygtighed.

Eleverne blev derefter inddelt i tre grupper, som med direktøren, en teknisk chef og en sekretær viste, og fortalte, om de tekniske og praktiske tiltag, som hotellet har lavet for at imødekomme ønsket om en mere miljømæssig bæredygtig drift.

Det var meget spændende!!! Eleverne har været optaget af de mange indtryk på dagen. Efterfølgende er eleverne i gang med at lave en rapport om dagen.

I rapporten skal også indgå elevernes egne ideer til nye tiltag for Scandic. Lykkes eleverne med at give visionære og brugbare forslag, må man sige, at en stor succes er nået.

Afslutningsvis fik vi burgers til frokost. Naturligvis hjemmelavet af Scandic egne Anguskvæg. Det gjorde også kæmpe indtryk på eleverne.