Biodiversitet hos energiselskabet SEF A/S (2)

I Svendborg Kommune har energikoncernen SEF A/S adopteret en skoleklasse fra Ørkildskolen.

Eleverne som går i 3. klasse besøger løbende SEF A/S for at lære mere om virksomheden og dens medarbejdere. Eleverne har netop været på læringsbesøg, og denne gang var der fokus på biodiversitet.

Læringsbesøget var et opfølgningsbesøg i forhold til elevernes besøg i foråret 2022, hvor de var med til at gøre jorden klar og tilså et stykke jord omkring SEF. Se mere om dette besøg HER.

Denne gang skulle eleverne se, hvordan det var gået med deres blomster og planter, og de hørte også et oplæg omkring biodiversitet.

Besøget sluttede med frokost i kantinen.