I Billund Kommune har GEV adopteret 2 skoleklasser fra Grindsted Privatskole.
Klasserne som får i hhv. 2. og 7. klasse har arbejdet med temaet: Biodiversitet.
Læringsforløbet startede i november måned, hvor Billund Kommunes biolog besøgte skole for at holde et oplæg om biodiversitet, og om hvordan man passer bedst på den. Eleverne lyttede med stor interesse og der blev stillet mange gode spørgsmål. Klasserne skulle også tegne, hvordan der ville se ud i Danmark, hvis ikke der levede mennesker. Det indebar blandt andet mange store vilde elefanter i Danmark!
Klasserne har efterfølgende arbejdet sammen med at omsætte deres viden til en kampagne. En kampagne som fortæller, hvorfor det er vigtigt, at vi passer på naturen, og hvordan vi gør det bedst muligt. Der er blandt blevet produceret klistermærker, videoer og plancher som GEV`s medarbejdere fik præsenteret ved et besøg i december.
Klasserne er venskabsklasser og har derfor arbejdet sammen i grupper på tværs af årgangene. Det gav nogle fine fremvisninger, hvor de store støttede de små elever, og de små fik øvet sig i at fortælle foran en masse mennesker!
Besøget blev afsluttet med lidt lækkert i form af et fint honningkagehjerte til hver elev og der blev ønsket god jul.
#dethandleromatværenogetfornogen