Bliv en bedre leder!

Tirsdag den 20. juni 2023 fra kl. 13-16 afholder vi det næste møde i RelationsNetværkets LederNetværk.

På mødet får vi besøg af Charlotte Reersted fra Reersted – Empowering Potential – og vi skal bliver klogere på vores toptalenter og en hollandsk model (Ofmans Core Quadrants), som sammen kan gøre dig til en bedre leder via en øget selvindsigt.

I december 2022 besøgte Charlotte Reersted ledernetværket. Her var temaet: “Autentisk ledelse via viden om Talenter” på programmet. Denne gang bygger vi videre på den viden, så hvis du ikke allerede har taget talenttesten på hjemmesiden www.reersted.com (nederst på forsiden), skal du gøre det inden mødet – evt. gøre det igen. Så der er denne gang en smule hjemmearbejde inden mødet 😊

(Det er ikke en forudsætning at man har deltaget i netværksmødet i december – nye deltagere kan sagtens være med, så længe de har kendskab til deres 9 toptalenter/har taget testen og tager den med).

Selve værktøjet, som du vil blive introduceret til på mødet, virker næsten for simpelt – det tager ikke længe at forklare, men det er noget som du kan tage med dig resten af livet og som har gjort en stor forskel for rigtig mange. Du får nemlig indsigt i hvordan du virker på andre mennesker – på dine medarbejdere. Dine særlige styrker som leder, har ofte brug for at blive doseret og det er lettere sagt end gjort, men med denne model, forstår du bedre, hvordan du bør dosere dig selv og dermed bruge dine talenter optimalt, således at du bliver den bedste udgave af dig selv.  

Ofmans Core Quadrants var faktisk årsagen til, at Charlotte besluttede sig for at blive selvstændig efter mere end 25 år indenfor Human Resource faget. Hun har siden 2019 arbejdet på fuld tid i sin egen virksomhed – Reersted Empowering Potential – med fokus på at hjælpe især ledere med at blive den bedste udgave af sig selv. Ordentlighed, troværdighed, høj etik og faglig tyngde er de grundlæggende værdier for Charlotte, så din udvikling er i gode hænder.

Programmet for netværksmødet ser således ud:

  • 13.00 – Velkomst og præsentation – nyt siden sidst
  • 13.15 – Bliv en bedre leder – oplæg ved. Charlotte Reersted
  • 14.45 – Pause
  • 15.00 – Relationssamtaler
  • 16.00 – Tak for i dag.