Go` sommer-træf

Traditionen tro afslutter vi forårets netværksmøder med et go´ sommer træf, og i år er ingen undtagelse.

I år bliver det den 16. juni 2023Kongebrogården i Middelfart, og igen i år har vi sørget for at formiddagen byder på et spændende foredrag.

Vi får nemlig besøg af Sune Nørgaard Jakobsen som vil holde et meget personligt foredrag med overskriften: Mønsterbrud.

Sune Nørgaard Jacobsen vil tage os med på en rejse fra et liv med kynisk kriminalitet, til et liv som aktiv samfundsborger, Odd Fellow, debattør og politisk aktiv.

Sune Nørgaard Jakobsen er tidligere medlem af flere rocker/bande grupperinger. Det har kostet ham domme for blandt andet frihedsberøvelse, vold, ulovlig våbenbesiddelse og narkokriminalitet.

Sune Nørgaard Jakobsen har i dag haft ren straffeattest i 13 år og taget sig en pædagogisk uddannelse. Han arbejder til dagligt i Middelfart kommune i organisationen Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel hvor han også er deres arbejdsmiljørepræsentant.


Dato: 16. juni 2023
Tid: 10.00 – 12.00 (mødet slutter med sandwich og networking
Sted: Kongebrogården, Kongebrovej 63, 5500 Middelfart
Pris: 320 kr. + moms
Tilmelding: kbv@relationsnetvaerket.dk


Programmet for netværksmødet ser således ud:

10.00 – Velkomst
10.15 – Mønsterbrud – foredrag v. Sune Nørgaard Jakobsen
11.45 – Pause
12.00 – Networking og sandwich