God ledelse og trivsel med de 6 guldkorn

Den 2. maj 2017 fra kl. 13-16 holder netværket for ledere møde. Denne gang sætter vi fokus på “de 6 guldkorn“.

De 6 guldkorn er:

  1. Indflydelse
  2. Mening i arbejdet
  3. Forudsigelighed
  4. Social støtte
  5. Belønning og anerkendelse
  6. Passende krav.

Gennem mange års forskning har man identificeret 6 faktorer, der er helt centrale for god ledelse og god trivsel. Disse 6 faktorer kaldes populært for “de 6 guldkorn”. For de 5 første guldkorn gælder det, at man “ikke kan få nok af dem”. Det er altså gavnligt for medarbejdernes trivsel med høj indflydelse, meget meningsfyldt arbejde, stor forudsigelighed, god social støtte og retfærdig anerkendelse og belønning for det udførte arbejde. Hvad det 6. guldkorn angår – krav i arbejdet – forholder det sig anderledes. Kravene skal hverken være for høje eller for lave. Her gælder et altså om at finde et niveau, der er passende for den enkelte medarbejder.

På dette netværksmøde vil vi arbejde helt konkret med de 6 guldkorn ved at bruge RelationsNetværkets egenudviklende værktøj “Fra stress til trivsel”. Formålet er, at hver enkelte deltager kommer hjem til sine medarbejdere med konkrete forslag til forbedringer indenfor hvert at de 6 guldkorn.

Deltagerne vil få tilsendt værktøjet forud for mødet til forberedelse.

Dato: 2. maj 2017
Tid: 13 – 16
Sted: Oplyses senere
Pris: 200 kr. + moms – gæster er velkomne
Tilmelding: kbv@relationsnetvaerket.dk

Programmet for netværksmødet ser således ud:

  • 13.00 Velkomst og præsentation
  • 13.15 Kort introduktion til “de 6 guldkorn” og værktøjet “Fra stress til trivsel” v. Karsten B. Vester, RelationsNetværket
  • 13.45 Pause
  • 14.00 Deltagerne inddeles i grupper, og udarbejder i fællesskab nye ideer og handleringer til forbedringer indenfor hvert at de 6 guldkorn. Forslag som de vil tage med hjem og implementere i forhold til deres medarbejdere.
  • 15.30 Drøftelse af de forskellige forslag i plenum
  • 16.00 Tak for i dag.

Det bliver såldes et netværksmøde, hvor der især bliver lagt vægt på, at få udarbejdet nogle konkrete initiativet der kan implementeres i egen ledelse efterfølgende.