I Middelfart Kommune har Severin Kursus- og Konferencecenter adopteret en skoleklasse fra Vestre Skole.
Klassen, som nu går i 5. klasse, har netop været på læringsbesøg, og her skulle eleverne arbejde med interviews af medarbejdere.
Læringsbesøget startede med boller og saftevand, samt en opdatering på, hvad der er sket siden sidst klassen var på besøg.
Ved dette læringsbesøg var der af Brobygning Middelfart, som skulle kigge nærmere på, hvordan Severin´s adoption af skoleklassen går ud på. Eleverne og Anna A. Rosendahl (som er klassens kontaktperson på Severin) talte om forskellen på det at tage en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse.
Klassen havde forberedt interviewguides til at interviewe medarbejdere fra hhv. køkken, tjener, konference og reception.
Grupperne gjorde et rigtig flot stykke arbejde, og nu skal de efterbehandle hjemme i klasse, og det bliver spændende at se det endelige resultat med videoer, billeder og der sammenklippede materiale.
Efter interviewene, gik eleverne en tur rundt i huset og hilste på de forskellige medarbejdere.
Læringsbesøget sluttede med en byg-selv-sandwich til frokost. Inden der var afgang retur til skolen på cykel blev det årlige ”klassebillede” taget på trappen foran Severin.