Hvordan skriver man en ansøgning?

Det blev eleverne fra 8. A på Vestre Skole i Middelfart meget klogere på da de besøgte deres adoptionsvirksomhed Severin.

I uge 5 skal eleverne i erhvervspraktik, og derfor blev dette læringsbesøg brugt til at klæde eleverne på til at skrive ansøgninger.

Klassen fik besøg af Erhvervsplaymaker Tina Junge som fortalte eleverne om, hvad en ansøgning bør indeholde. Klassen fik også et kort oplæg om, hvad man på Severin lægger mærke til, når de modtager ansøgninger og kandidater kommer til ansøgning.

Alle elever gik fra læringsbesøget med en ansøgning som de nu kan bruge som skabelon når de skal søge erhvervspraktik.

Læringsbesøget sluttede (som altid) med frokost i restauranten.