Tirsdag den 9. maj 2017 var eleverne fra 7. A på Vemmelev Skole på læringsbesøg hos deres adoptionsvirksomhed Gardehusarregimentet.
Temaet for dette læringsbesøg var: Kost og motion.
Eleverne var først en tur på forhindringsbanen, og det var en rigtig god oplevelse. Soldaterne var gode til at motivere og hjælpe eleverne med at overskride nogle grænser, og de var samtidig også gode til ikke at presse dem til at gøre noget de virkelig ikke turde. Nogle elever fik frivilligt overskredet deres personlige grænser, sådan at de gik derfra med en oplevelse af at kunne mere end de selv troede de kunne. Så det var en god oplevelse, og det giver selvtillid.
Eleverne prøvede også at samle våben og nogle fik camouflagemaling i hovedet. Der var også mulighed for at køre med i et militærkøretøj på en øvelsesbane. Det var noget af en rystetur, men det var sjovt, og det var godt at det var før frokosten.
Dagen sluttede af med et lærerigt foredrag om kost og motion, som eleverne synes de fik en del ud af, fordi det også var viden de selv kan bruge til noget ift. egen krop og motion.
Eleverne sluttede læringsbesøget af med frokost i kasernens gode kantine, og det var de rigtig glade for.
Igen et supergodt og velforberedt forløb som venlige mennesker med god og respektfuld kontakt til eleverne stod for.