Ledelse med hjerte og hjerne

Tirsdag den 21. juni 2022 sætter vi ledelse øverst på dagsordenen. Vi får denne eftermiddag besøg af Lars Bilde, som vil holde foredraget “Ledelse med hjerte og hjerne“.

Lars Bilde, er partner i HOP Group, og har mange års erfaringer som CEO i mange spændende virksomheder, transformationer, organisationer og problemstillinger. Han har mere end 20 års erfaring som selvstændig samt flere bestyrelsesposter i bagkataloget, som danner grundlag for hans virke som leder og organisationsudvikler med fokus på bæredygtig ledelse.

Et inderligt ønske om at sætte mennesker først har altid været hans drivkraft og den røde tråd i hans ledergerning samt i udvikling af medarbejdere. Med et optimistisk livssyn, at kunne sprede god energi i udfordrende tider og være en ærlig udfordrer, lytter og støtte. Med en ambition om at skabe meningsfuldt lederskab, hvor profitten selvfølgelig er vigtigt, men værdien af penge afhænger af, hvordan de er tjent.

De senere år har Lars gjort tilføjelser til CV’et med bl.a. NLPuddannelse, Life- & Businesscoach, master i Psykologi samt en uddannelse i digitalisering på Singularity University i Sillicon Valley.

Deltag i dette spændende foredrag, og bliv klogere på fremtidens bæredygtige ledelse, men en klar ambition om at skabe KHI – Key Human Indicators – der måler kulturen på lige fod med økonomiske resultater, og at værdien på succes ikke alene beror sig på penge.


Dato: 21. juni 2022
Tid: 13.00 – 15.00
Sted: Økolariet, Tårnværelset, Dæmningen 11, 7100 Vejle
Pris: 150 kr. + moms
Tilmelding: kbv@relationsnetvaerket.dk


Programmet ser således ud:

  • 13.00 – Velkomst og præsentation
  • 13.15 – Ledelse med hjerte og hjerne v. Lars Bilde Hop Group
  • 14.45 – Kaffe/kage
  • 15.00 – Tak for i dag.

PS: Økolariet er et spændende sted, og udstillingen har åben fra 10-16. Der er således mulighed for at besøge udstillingen før eller efter foredraget. Der er gratis entré.