I Vejle Kommune har virksomheden Jansson El A/S adopteret en skoleklasse fra Kirstine Seligmanns Skole.
Eleverne – som nu går i 4. klasse – har været på læringsbesøg på virksomheden, og denne gang var temaet: “Mød en medarbejder”.
Eleverne havde på forhånd forberedt en masse gode spørgsmål, inden de i grupper gik rundt på virksomheden for at interviewe en række medarbejdere med forskellige jobfunktioner.
Eleverne blev meget klogere på, hvad det egentlig vil sige at arbejde med alt fra økonomi, salg og projektledelse til IT-udvikling og marketing.
Efter de forskellige interviews begyndte eleverne at arbejde med de forskellige medarbejderprofiler, som de skal fremlægge for hinanden på skolen, inden profilerne bliver sendt til Jansson El. Det bliver spændende læsning.
Tak til elever og lærere i 4.A for endnu et dejligt besøg.




