Medarbejderprofiler i Ikea Odense

I Odense Kommune har IKEA adopteret en skoleklasse fra Holluf Pile Skole. Klassen blev adopteret da de gik i 1. klasse og nu går de i 5. klasse. Klassen har netop været på læringsbesøg i Ikea, hvor temater var: Medarbejderprofiler.

Eleverne havde inden læringsbesøget forberedt en række spørgsmål til forskellige medarbejdere i Ikea-varehuset. Eleverne gik parvis ud i varehuset og interviewede forskellige medarbejdere.

Eleverne var så gode at 2 af dem lavede et interview på engelsk.

Det var et hyggeligt og sjovt besøg, hvor der også blev tid til at tale om hvordan man kan have forskellige baggrunde selv om man arbejder i butik.

Hjemme i klassen arbejder eleverne videre med at færdiggøre deres interviews og medarbejderprofiler.