Mit livs kamp – på og udenfor banen

På dette netværksmøde kan du møde den tidligere professionelle håndboldspiller, håndboldekspert i TV og Vild med dans deltager – Daniel Svensson og høre hans foredrag “Mit livs kamp – på og udenfor banen”.

Dato: 7. maj 2019
Tid: 13.00 – 16.00
Sted: Best Western Kryb i Ly Kro, Kolding Landevej 160, 7000 Fredericia
Pris: 200 kr. + moms
Tilmelding:
kbv@relationsnetvaerket.dk – max. antal deltagere 30 – ledige pladser: 6 – alle er velkomne.

I sit livsbekræftende og ærlige foredrag ser han tilbage på sit ti måneder lange livtag med en kræftsygdom, heraf de fire med kemobehandling, og fortæller om sin efterfølgende genoptræning og det vellykkede comeback på håndboldbanen.

Daniel Svensson var både en afholdt og dygtig spiller i den danske håndboldelite, men var i ti måneder nødsaget til at sætte karrieren ufrivilligt på pause, da han i 2012 fik konstateret lymfekræft. Daniel har kæmpet på håndboldbanen og privat og blev i 2017 erklæret kræftfri for anden gang. 

Daniel Svensson er tidligere dansk mester med AaB Håndbold, pokalvinder og DM-sølvvinder med Skjern Håndbold og har en international fortid i tyske TUS-N-Lübbecke og spanske Toledo Balonmano. I dag er han en autentisk håndboldkommentator og foredragsholder, der tør åbne op omkring de værste perioder i sit liv, og således er Daniel Svensson foredrag til stor inspiration for tilhørerne.

Efter at have stoppet karrieren i 2017 har Daniel Svensson arbejdet som chef for børnefonden CoolUnite, stiftet af den store nordjyske virksomhed, Coolshop. Derudover har Daniel Svensson deltaget i Vild med dans i 2017 og var fast mand på kommentatorholdet under håndboldslandsholdets overbevisende VM sejr i år.

Programmet for netværksmødet ser således ud:

  • 13.00 – Velkomst og præsentation
  • 13.15 – Mød en som du ikke kender – 1-1-samtaler
  • 14.15 – Pause
  • 14.30 – Mit livs kamp – på og udenfor banen
  • 16.00 – Tak for i dag.