Efter den nye folkeskolereform skal skolerne efter sommerferien arbejde med “den åbne skole”.
Intentionen med den åbne skole er, at skole og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som den kan, og at de trives. Eleverne skal kunne relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen.
En ny undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening siger, at “Forældre vil have virksomheder på skoleskemaet”. Iflg. undersøgelsen siger mere end 3 ug af fire forældre, at de ønsker, at deres børn skal møde virksomheder og kulturinstitutioner i skoletiden. I undersøgelsen svarer 76 procent af forældrene, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at børnene møder det omkringværende samfund via skolen. Men kun 42 procent af de adspurgte forældre har inden for det seneste år oplevet at det er sket.
Den åbne skole, og forældrenes ønske, stiller folkeskolerne overfor en ny og anderledes udfordring. En udfordring der på samme tid indeholder en enestående mulighed for, at gøre undervisningen meget mere interessant og virkelighedsbaseret.
Den nye udfordring
Det er en ny udfordring fordi ganske få folkeskoler i dag har etableret samarbejdsrelationer med fx lokale virksomheder. De samarbejder der har været imellem skoler og virksomheder har være sporadiske og enkeltstående, og ofte i forbindelse med landsdækkende kampagner og projekter. Med den nye folkeskolereform skal skolerne være meget mere aktive og relationsskabende.
Hvordan skaber man relationer til virksomheder?
Mange folkeskoler vil sikkert gøre “som de plejer” – de vil prøve at kontakte virksomheder som de kender fra de lokale liv i byen – ofte nogle at de store virksomheder i byen, de vil måske prøve at gå gennem forældrene på skolen, eller de vil “slide” på de virksomheder de i forvejen har et samarbejde med.
Udfordringen efter sommerferien bliver i virkeligheden, at finde nye virksomheder/samarbejdspartnere. Men hvordan får man etableret relationer til nye virksomheder, hvis man ikke møder dem, og man som skole ikke har haft tradition for at indgå i netværk og lignende, hvor man kan møde virksomheder?
Svaret er: NETVÆRK
Netværk og relationer
Netværk og relationer kan blive en af de helt afgørende faktorer for, om den åben skole skal lykkedes. Hvis skolerne, og ikke mindst skolelederne, vil tage netværks- og relationstanken til sig, så ligger der utroligt mange muligheder og venter for såvel skole som elever. Der er nemlig igennem gode relationer, at man kan få virksomheder med til spændende aktiviteter.
Det er min erfaring med mere end 10 års samarbejde med at etablere partnerskaber mellem folkeskoler og virksomheder i forbindelse med initiativet “Virksomheder adopterer skoleklasser“, at kun ganske få skoleledere/skoler indgår i netværk med virksomheder.
Indenfor netværk, salg, forretning og lignende siger man ofte “at relationer kommer før gode forretninger”. Det samme gør sig gældende når man skal have virksomheder til at medvirke til samarbejder med en lokal folkeskole. Det er meget lettere at få virksomheden med til samarbejdet, hvis man i forvejen har en god relation. Derfor bliver den første udfordring som skolerne skal tage fat på efter sommerferien ikke den åbne skole, men relationerne. For igennem relationer får man adgang til at kunne igangsætte “den åbne skole”.
Hvordan kan man som skole opbygge relationer med virksomheder?
Mange vil sikkert sige, at det kan være svært for skolerne at få relationer til virksomhederne i lokalområdet. Mange vil sikkert sige, at virksomheder og skoler ikke har en fælles platform at mødes på. Det er ikke helt korrekt.
Det eneste det kræver, er at skolen og den ledelse indtager en anden rolle en skole. Skolen er nemlig også en virksomhed, og en – ofte – stor arbejdsplads. Skolens ledelse er også personaleleder, og skal udvikle virksomheden og arbejdspladsen. Ved at anskue skole som en virksomhed/arbejdsplads åbner der sig pludselig en række muligheder for at indgå i de netværk, hvor virksomhedernes fx HR-chefer mødes.
Man bør som skole sætte sig ned og lave en “netværksstrategi” – dvs. man skal finde ud af, hvilke netværk man gerne vil indgå i, og hvad man gerne vil opnå ved at deltage. Derefter skal man finde ud af, hvem der skal repræsentere skolen i de enkelte netværk. Det er vigtigt at skolen er repræsenteret af nogle der kan møde virksomhedernes repræsentanter på nogenlunde samme organisatoriske niveau.
Ved at deltage i sådanne netværk med lokale virksomheder – det kan være i regi af en erhvervsforening, et NGO-netværk, et virksomhedsnetværk eller andet – kan man skabe sig nye og gode relationer til virksomheder. Man kan samtidig få inspiration til, hvordan man kan udvikle sin virksomhed og arbejdsplads – skolen.
Vi har ikke tid!
Det argument man ofte hører fra folkeskolen når man taler om aktiv involvering i netværk er, at det har man ikke tid til. Spørgsmålet er om man har råd til at lade værre. Ofte tror mange, at det kræver en masse ressourcer at indgå i netværk, men det behøver det ikke at gøre. Fx arbejder mange netværk – fx ledelses-netværk – med, at man mødes til 4 årlige netværksmøder a 3 timers varighed = 12 timer. Mon ikke det skulle være muligt at få 12 timer taget ud af 1 års arbejdstid til netværk.
Der ligger naturligvis også en masse muligheder for, at skabe og vedligeholde relationer via sociale netværk som fx LinkedIn.
Hvis der ikke findes netværk i lokalområdet man som skole kan indgå i, så kan løsningen være, at man oprettet sit eget netværk, og inviterer virksomhederne med. Man skal bare finde et emne – et omdrejningspunkt – der er aktuelt, interessant og relevant for både virksomheder og skole. Derfor er fx ledelse, HR og trivsel gode emner at tage fat på. Her kan man finde fælles udfordringer og fælles løsninger, og herigennem opstår de gode relationer.
Som svaret på spørgsmålet om, hvordan folkeskolerne efter sommerferien kan implementerer “den åben skole” og imødekomme forældrenes ønske om, at eleverne skal have virksomheder på skoleskemaet er: NETVÆRK OG RELATIONER.