Opmåling af Vilcon

I Slagelse har Vilcon Hotel & Konferencegård adopteret en skoleklasse fra Hvilebjergskolen. Eleverne går nu i 2. klasse, og den 8. april 2019 var eleverne igen på læringsbesøg. Denne gang stod besøget i opmålingens tegn.

Eleverne havde slæbt tommestokke, linealer, blyanter, skitsepapir og underlag med. Eleverne skulle opmåle og tegne Vilcon´s væksthus.
Eleverne skal senere bygge en model af væksthuset hjemme på skolen og eleverne skal komme med forslag til kommende arrangementer i væksthuset.

2.a blev delt op i to grupper. Den ene gruppe arbejdede med opmåling, og den anden gruppe skulle lave spaghetti og kødsovs på bål. Det helt store hit var dog at fodre hønsene med diverse grøntsagsskræller.
Der var delte meninger om, hvorvidt der skal gulerødder, løg og ramsløg i kødsovs, men alt blev spist rub og stub.

Eleverne nyder deres læringsbesøg på Vilcon, hvor vi altid bliver budt hjerteligt velkommen.

Eleverne så også Vilcon´s nye naturværelser og glæder sig til at følge med i etableringen af ti mere af slagsen. Eleverne har fået den opgave, at de skal fremstille ”Do not disturb” – skilte til alle dørenedørene. Så nu venter en tur til stranden for at samle træ, som de skal brænde bogstaverne i.