På indkøb i Bilka Næstved

I Næstved Kommune har Bilka adopteret er skoleklasse fra Appenæs Friskole. Klassen er en kombineret 1. og 2. klasse og klassen har netop været på deres andet læringsbesøg i varehuset.

Denne gang skulle eleverne handle ind – efter indkøbslister som de havde udarbejdet hjemme i klassen. Efter ankomsten i varehuset skulle eleverne på indkøb og finde de varer som de havde skrevet på indkøbslisten. Herefter skulle de selv scanne varer ind via kasseapparatet og finde ud af, hvor mange penge de havde handlet for.

Efter indkøb og scanning var klaret havde eleverne en dialog om, hvilke varer de havde købt ind, og hvorfor. Måske kunne Bilka fortælle dem at der var alternativer til deres varer fx billigere, økologiske eller mere bæredygtige.