Restaurant for 1 dag

I Esbjerg Kommune har Områdecenter Hedelund adopteret en skoleklasse fra Vitaskolen, Bohr. Eleverne går nu i 5. klasse.

Den 2. november var en ganske særlig dag, idet klassen havde arrangeret “Restaurant for 1 dag” for 20 af plejehjemmets beboere.

Eleverne serverede en af deres egne livretter: Pandekager med fyld. Eleverne havde medbragt hjemmelavet kage til dessert.

Eleverne fra adoptionsklassen stod for hele arrangementet – de dækkede bord, lavede bordkort og bordpynt som blev hentet i skolen.

En fantastisk dag for både beboere og elever. Der blev lært en masse og der blev skabt nye relationer mellem eleverne og beboerne.

#virksomhederadoptererskoleklasser #relationsnetværket