Rundvisning på Severin

I Middelfart har Severin Kursuscenter adopteret en skoleklasse fra Vestre Skole.

Fredag den 13. december 2019 var eleverne – der nu går i 3. kl. – på læringsbesøg på Severin. Det blev en sjov og lærerig dag for eleverne – denne gang med fokus på, hvorfor, og hvordan, man laver rundvisninger på Severin.

Formiddagen blev brugte på at gennemgå, hvad det vil sige at lave en rundvisning. Efterfølgende gik eleverne, sammen med personale, hele hotellet igennem hvor hver enkelt elev fik en ting at fortælle om. Det var f.eks. delt ind i kategorier: Hvem var Severin Jørgensen? Værelsestyper og antal, vores nye tilbygning og restaurant, Tankegangen etc..

Skoleklassen havde lavet en flot flot julegave til medarbejderne på Severin, som nu hænger og pynter i deres personalestue. Efter en lækker frokost skulle alle mand i gang med at gøre klar til gæsternes ankomst om eftermiddagen. Halvdelen af klassen dækkede op i restauranten, pyntede op med hjemmelavet julepynt og gjorde restauranten klar. Den anden gruppe var en stor hjælp i køkkenet hvor de pyntede flotte kager til kagebuffetten og varmede æbleskiver.

Eleverne havde på forhånd inviteret deres forældre til kaffe, kage og æbleskiver om eftermiddagen, men inden de kom til den hyggelige del, tog alle eleverne deres forældre med på rundvisning rundt i huset, og fortalte alt det de havde øvet om formiddagen.

Eleverne gjorde et virkelig flot stykke arbejde, og den efterfølgende stolthed var i dén grad at mærke på dem. Efter rundvisningen nød både elever og forældre godt af de flot pyntede kager på kagebuffetten og vi sluttede af med at ønske hinanden en glædelig jul.

Det blev endnu engang bekræftet i hvor givende disse læringsbesøgbesøg er. Alle lærer af hinanden, både store som små – og der skabes vedvarende relationer til hinanden som i dén grad skaber smil, glæde og nye oplevelser.