Uddannelser ved Danfoss!

I Sønderborg Kommune har Danfoss adopteret en skoleklasse fra Humlehøjskolen. Eleverne går nu i 7. klasse, adoptionsklassen og Danfoss har arbejdet sammen siden eleverne gik i 1. klasse.

Adoptionsklassen har netop været læringsbesøg, hvor temaet: Uddannelser ved Danfoss!

Besøget startede med at Danfoss Well-Being Specialist Rajithaa Sritharan gav klassen en fin rundvisning i Danfoss lokation L8, som huser 25 nationaliteter fordelt på 108 medarbejdere.

Lærlinge-instruktør John Kørvel Boisen lavede herefter en kort intro til uddannelserne ved Danfoss, hvorefter 4 super seje lærlinge og elever fra virksomheden holdt oplæg omkring deres vej til en uddannelse ved Danfoss, og hvilke opgaver de arbejder med i deres forskellige afdelinger.

Læringsbesøget sluttede med et kort besøg i Danfoss Apprentice Workshop (Danfoss lærlinge-afdeling) – Lærlinge-instruktør Tage Hamann viste maskinerne frem. Der var en igangværende workshop med B&Rautomation, som stjal elevernes opmærksomhed på vejen ud.

Det var et skønt gensyn med spændende oplæg og gode spørgsmål fra nogle interesseret elever fra Humlehøjskolen.