31. december 2015
Ved årets udgang tæller RelationsNetværket 105 medlemsvirksomheder. Der er en nettofremgang i løbet af 2015 på 30 virksomheder.
14. december 2015
RelationsNetværket afholdt i dag julerecption på Sinatur Hotel Haraldskær. Cirka 50 medlemmer og samarbejdspartnere var mødt frem for at fejre at netværket havde rundet 100 medlemmer, samt at ønske hinanden en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Under receptionen underholde 3. klasse fra Bredagerskolen med julesange. Klassen var på deres første besøg på Haraldskær som led i initiativet “Virksomheder adopterer skoleklasser”.
2. december 2015
I dag var 14 deltagere samlet til netværksmøde på Scandic Kolding om emnet “Fysisk og Mental Fitness”. Det blev en meget spændende, anderledes og sjov eftermiddag. Marianne Rask Hansen fra Rask Holdning indledte mødet med et indlæg om ergonomi og fysisk træning. Efter en netværkspause tog Tine Bay fra plusperformance over, og guidede os igennem emnet “Mental Fitness” – med viden, og ikke mindst, sjove og udfordrende øvelser. Det blev kæmpet med øvelserne og grint en masse.
27. november 2015
I dag var RelationsNetværket inviteret til Kolding for at holde oplæg om emnet “Netværk på godt og ondt” for lejerne i kontorfællesskabet Mercur.
24. november 2015
I dag var virksomheder og gæster samlet til netværksmøde på Munkebjerg Hotel. Emnet for mødet var “Markedsføringsloven og de sociale medier”. På mødet holdt advokatfuldmægtig hos Skov Advokater Frederik Stentebjerg et spændende oplæg om “Go” og “No go” på de sociale medier i forhold til markedsføring. Deltagerne gik fra mødet med en masse ny viden.
19. november 2015
Dagen stod i ungdommens tegn. I Slagelse havde eleverne på Vemmelev Skole besøg af Bettina Wæde der fortalte eleverne om CV, udarbejdelse af ansøgning, præsentation og meget andet. Det var et led i initiativet “Virksomheder adopterer skoleklasser“. Samtidig var RelationsNetværket repræsenteret ved Danish Entrepreneurship Award 2015 i Fredericia. Det var som dommer i Idékonkurrencen for Ungdomsuddannelser.
17. november 2015
I dag var 15 virksomheder fra RelationsNetværket og gæster samlet til netværksmøde hos Nord Gourmet i Kolding. Mødet blev leder af Christian Steenfat fra NetSøg, og deltagerne skulle spille relationsspillet “Know Me”. Det blev et par meget spændende timer med ny viden, nye relationer og ikke mindst mere viden om hver især i netværket.
29. oktober 2015
RelationsNetværket fik i dag sin medlemsvirksomhed nr. 100. Det blev virksomheden Multicoachen – der med sin indmeldelse i netværket – blev medlem nr. 100.
28. oktober 2015
I dag var 15 deltagere fra 13 virksomheder samlet til kursus i Social Selling på Munkebjerg Hotel. Det var Allan Lind fra Xpectmore der gav inspiration og ny viden til, hvordan man kan bruge LinkedIn til at markedsføre sine produkter og ydelser.
24. september 2015
I dag var 22 virksomheder fra RelationsNetværket samlet til RelationsTræf hos Scandic Kolding. Inden de 6 runder med 1-1-samtaler gik i gang var det et spændende oplæg ved Skov Advokater omkring markedsføringsloven. Det blev en formiddag med ny viden, nye relationer og nye forretninger.
31. august 2015
I dag var 15 deltagere fra forskellige virksomheder samlet til workshop på Hotel Fredericia. Overskriften på workshoppen var “Powerflow og Motivation”, og den blev leder af Kirsten Danielsen fra Deltaprobat.
28. august 2015
I dag inspirerende RelationsNetværket 60 lærer og andre fagpersoner fra Vejle Kommune om opbygning af relationer mellem skoler og erhvervsliv, og der blev formidler erfaringer fra vores mange partnerskaber mellem skoleklasser og virksomheder i initiativer “Virksomheder adopterer skoleklasser“.
28. august 2015
I dag var 12 deltagere med på RelationsNetværkets netværkstur på den Gl. Lillebæltsbro. Vejret var i top og udsigten fantastisk. Ud over en spænende og unik oplevelse fik deltagerne lejlighed til at skabe nye relationer. Se flere billeder fra turen HER
27. august 2015
I dag var HR-netværket samlet til netværksmøde på Trinity – hotel og konference center. Emnet for mødet var “Er HR en driver at forretningen eller driver HR bare med?”. Inspirator på mødet var Jerry Fogh fra High Performance HR, og der undervejs mange gode dialoger og udveksling af erfaringer.
26. august 2015
I dag var 15 deltagere fra private og offentlige virksomheder samlet på Scandic Hotel Kolding for at lære om LinkedIn. Allan Lind fra Xpectmore underviste under overskriften “LinkedIn – de professionelles medie” i de mest grundlæggende funktioner.
25. august 2015
Netværksgruppen: sundhed og trivsel på arbejdspladsen holdt i dag møde hos medlemsvirksomheden Easyfood i Kolding. Ud over en rundvisning på virksomheden og dejlige smagsprøver, arbejdede gruppen med en konkret udfordring der handlede om, hvordan man får medarbejderne motiveret til at deltage i sundheds- og trivselsmæssige tiltag.
20. august 2015
2. A fra Søndermarksskolen er adopteret af Centrum Pæle i Vejle. Den 20. august 2015 fejrede Centrum Pæle deres 50 års jubilæum, og elever fra virksomhedens adoptionsklasse var inviteret med. Eleverne blev budt særligt velkommen af den Adm. direktør og gæsterne fik vist en lille film – se den HER – fra elevernes 1. besøg på virksomheden.
17. juni 2015
Torsdag den 15. juni 2015 var 20 virksomheder/deltagere fra RelationsNetværket på netværks-bridge-walking på den Gl. Lillebæltsbro. Netværksmødet startede kl. 8.00, hvor deltagerne mødtes til morgenkaffe og netværk på Trinity – hotel og konference center. Kl. cirka 8.45 blev vi budt velkommen af vores guide, og der var info. om turen og omklædning. Herefter gik vi i samlet flok til broen, og havde et par spændende timer på broen. Sikke en udsigt, sikke en oplevelse (vi så bla. marsvin der svømmende rundt i Lillebælt).
1. juni 2015
RelationsNetværket har nu rundet 85 medlemsvirksomheder. Målet om at nå 100 medlemmer rykker nærmere og nærmere.
4. maj 2015
I dag var Relationsskaber Karsten B. Vester inviteret til at holde et oplæg i netværket “Potentialer mødes” – et netværk om skoleudvikling for lærer og pædagoger i Vejle Kommune. Formålet med indlægget var at komme med input og erfaringer omkring opstart og drift af netværk. Det blev en spændende eftermiddag med god dialog om netværk.
18. marts 2015
I dag var 33 virksomheder samlet til Handelstræf i Bygningen i Vejle. Inden 1-1-samtalerne blev igangsat holdt Uddannelsesleder Ole Bay Jensen fra www.aspit.dk et oplæg om verdens eneste IT-uddannelse for unge med Aspergers Syndrom. Årsagen til at kombinere AspIT og et handelstræf var, at studerende på AspIT op til mødet havde programmeret et match-system der gjorde det muligt, at sammensætte 1-1-samtalerne mellem de deltagende virksomheder. Systemet virkede super godt. Efter oplægget om AspIT var der i alt 6 runder med 1-1-samtaler, hvor der blev skabt nye relationer og afsøgt nye forretningsmuligheder.
2. marts 2015
RelationsNetværket har i dag modtaget 30.000 kr. fra Trefor´s Værdipulje til igangsætning af projektet “The Factory”. Projektet bygger på en idé om, at skoleklasser og virksomheder kan arbejde tættere sammen om innovation og praktiske opgaver.
27. februar 2015
I dag havde netværksgruppen: Nærmeste leder opstartsmøde. Mødet blev afholdt hos Skov Advokater i Vejle. Emnet for mødet var “Bedre ledelse med “de 6 guldkorn”.
17. februar 2015
I dag var 30 deltagere samlet til netværksmøde på Innovationsfabrikken i Kolding. Mødet startede med 2 runder 1-1-samtaler, hvorefter deltagerne hørte et inspirerende oplæg af Carsten Borch om 1925-modellen. Carsten Borch har skrevet bogen 1925-modellen som beskriver en innovationsmodel.
9. februar 2015
DR Trekanten har i dag omtalt vores initiativ “Virksomheder adopterer skoleklasser” i deres nyheder. Radioen var med da 1. klasse fra Søndermarksskolen i Vejle besøgte adoptionsvirksomheden Centrum Pæle for 1. gang. Læs DR Trekantens artikel HER.
Centrum Pæle har produceret 2 Youtube-videoer – en kort og en lang version – der følger eleverne ved deres første besøg på virksomheden. Se kort version (2 min) HER – se lang version (7 min) HER
1. februar 2015
RelationsNetværket kan i dag fejrer 1 års fødselsdag. Netværket har på sin fødselsdag 75 medlemsvirksomheder.
30. januar 2015
Elever fra 5.B på Novaskolen afleverer et projekt til virksomheden Isabella. Opgaven som Isabella havde givet eleverne gik ud på, at illustrerer nogle pixi-bøger som virksomheden skal bruge til et velgørenhedsprojekt. Bøgerne skal sælges i hele Europa. Overskuddet går til at sende socialt dårligt stillede børnefamilier på campingferie. Et flot eksempel på samarbejde mellem en virksomhed og en skoleklasse.
1. januar 2015
RelationsNetværket starter 2015 med 75 medlemsvirksomheder. Målet for 2015 er at nå 100 medlemsvirksomheder.