2016

31. december 2016
Ved året udgang er der 132 virksomheder med i netværket. Ved årets begyndelse var der 102 medlemmer. Netværket har således haft en nettotilvækst på 30 virksomheder i 2016, hvilket også var målet for året.

14. december 2016
Det sidste netværksmøde i 2016 blev afholdt hos Autohuset Vestergaard i Vejle. Overskriften fra mødet var: Netværk, Biler og Gourmet. Der var oplæg og rundvisning ved filialchef Thomas Stenstrup og Salgs- og Marketingdirektør Michael Gadegaard. Der var 3 runder med 1-1-samtaler inden mødet sluttede med juletapas fra Nord Gourmet. Der deltog i alt 20 virksomheder.

Autohuset Vestergaard RelationsNetværket Forretning B2B netværk

9. december 2016
I dag var 12 virksomheder samlet til opstartsmøde vedr. en ny netværksgruppe for 1-mands-virksomheder. Mødet blev afholdt i skønne rammer på Sinatur Hotel Sixtus i Middelfart. Ud over relationsopbygning og erfaringsudveksling var der inspiration om “Virksomhedens kaskoforsikring” v. Clifford Madsen fra Dansk Firmapension.

RelationsNetværket Sinatur Hotel Sixtus Dansk Firmapension Clifford Madsen

29. november 2016
Magasinet “Læring” omtaler i deres decemberudgave initiativet “Virksomheder adopterer skoleklasser”, og de går i dybden med adoptionen mellem Petersmindeskolen og Artusbyg i Vejle. Der er bla. udtalelser fra direktør Bent Olsen fra Artusbyg. Artiklen kan læses HER (side 14-15)

22. november 2016
I  dag var 20 virksomheder samlet til HR-netværksmøde på Trinity Hotel og Konference Center. På mødet hørte deltagerne et spændende foredrag ved ledelsesguru Michael Andersen om emnet “Compassionfokuseret ledelse – bundlinje gennem selvledelse og medfølelse”.

michael-andersen-hr

02. november 2016
TV Syd var i dag på Rockwool i Vamdrup for at lavet et indslag om virksomhedens adoption af en 0. kl. fra Ådalsskolen. Eleverne har alle en autismediagnose. Det blev er super oplevelse for eleverne. Se indslaget HER

20161102_105221

11. oktober 2016

I dag var 30 virksomheder fra RelationsNetværket og gæster samlet til HR-netværksmøde hos medlemsvirksomheden Isabella Camping i Vejle. På mødet hørte deltagerne først et oplæg v. advokat Søren Wolder fra DAHL Advokatfirma om EU´s Persondataforordning, dernæst hørte deltagerne CEO Lars Bilde fra Isabella Camping holde et oplæg med overskriften “Forandring med hjerte og hjerne + Peter Plys”. Det blev en spændende eftermiddag med ny viden og nye relationer.Isabella HR Netværk RelationsNetværket

01. oktober 2016
I sin oktober-udgave af bladet “Byggeriet” bringer Dansk Byggeri en artikel om det partnerskab som RelationsNetværket har formidlet mellem en 1. klasse fra Petersmindeskolen i Vejle og håndværksvirksomheden Artusbyg. Artiklen findes på side 13-14. Klik HER eller på billedet nedenfor for at komme til artiklen.

Petersminde Artusbyg vi er seje RelationsNetværket den åbne skole virksomheder adopterer skoleklasser

15. september 2016
Arbejdernes Landsbank har i dag doneret 15.000 kr. til RelationsNetværkets initiativ “Virksomheder adopterer skoleklasser”. Beløbet kommer fra bankens uddannelsesfond. På billedet overrækker filialdirektør Henrik H. Sørensen fra afdelingen i Vejle.

Arbejdernes Landsbank Den Åbne Skole RelationsNetværket

30. august 2016
Dansk Byggeri har i dag sat vores initiativ “Virksomheder adopterer skoleklasser” på dagsordnen. På deres hjemmeside har de lavet en omtalt, og en opfordring til deres medlemmer. På hjemmesiden er Direktør Bent Olsen fra Artusbyg citeret, og der er medtaget en film fra Centrum Pæle. Begge virksomheder har adopteret skoleklasser i Vejle. Se omtalen på Dansk Byggeri´s hjemmeside HER

23. august 2016
I dag var 15 virksomheder fra netværket og gæster samlet til HR-netværksmøde på Sinatur Hotel Sixtus i Middelfart. Dagens tema var: Fra talentfuld til værdifuld. På mødet lyttede deltagerne til et spændende oplæg ved Christian Hjermind fra HjermindLINK. Det blev en interessant eftermiddag med god videndeling og dialog om et spændende emne.

RelationsNetværket HR Netværk B2B RelationsNetværket HR Netværk B2B RelationsNetværket HR Netværk B2B

8. juni 2016
I dag fik RelationsNetværket sin medlemsvirksomhed nr. 125. Det blev NGO-organisationen Baglandet Vejle der fik “æren” af at bliver medlemsvirksomhed nr. 125. Siden årsskiftet er netværket vokset med 23 virksomheder (der var en nettotilgang i hele 2015 på 30 virksomheder).

9. maj 2016
TV2 Fyn har i dag fulgt opstarten på en virksomhedsadoption imellem Sinatur Hotel Gl. Avernæs og elever fra 1. klasse på Ebberup Skole. Det er der kommet et fint indslag ud af (syntes vi selv). Du kan se indslaget HER

20. april 2016
I dag var 10 virksomheder samlet til møde i netværksgruppen: Nærmeste Leder på Scandic Hotel Kolding. Emnet for dagens møde var “Blive bedre til at give FEEDBACK“. Dagens inspirator var Jerry Fogh fra The Feedback Academy. Det blev en inspirerende eftermiddag med rigtig god energi og udveksling af viden og erfaringer.

19. april 2016
I dag var 25 virksomheder fra RelationsNetværket og gæster samlet til netværksmøde på Munkebjerg Hotel. Dagens emne var “I love Canvas” og deltagerne fik inspiration af Edel Clausen fra Aktiv Fokus. Der var også 1-1-samtaler og en runde med søgninger.

Munkebjerg RelationsNetværket Aktiv Fokus Netværk Munkebjerg RelationsNetværket Aktiv Fokus Netværk Munkebjerg RelationsNetværket Aktiv Fokus Netværk

7. april 2016
RelationsNetværket var i dag inviteret til at holde et oplæg for Rotary i Fredericia – klub Lillebælt. Emnet for oplægget var initiativet “Virksomheder adopterer skoleklasser“. Tak for invitation til Jerry Fogh fra High Performance HR.

30. marts 2016
Under overskriften “Lokalt håndværkerfirma adopterer skoleklasse” har Ugeposten Vejle i dag en artikel om det partnerskab som Artus Byg og 1. klasse på Petersmindeskolen har indgået. Læs artiklen HER

16. marts 2016
I dag havde 32 virksomheder fra RelationsNetværket og gæster sat hinanden stævne på Scandic Hotel Kolding. Virksomhederne var samlet til RelationsTræf. Efter morgenmad og velkomst holde Henrik Paulsen fra BDO Kolding et indlæg om iværksætteri og optimering af virksomhedsdrift. Herefter var det 6 runder med 1-1-samtaler mellem de deltagende virksomheder. Der blev delt viden, visitkort, skabt relationer og forretninger.

BDO Kolding RelationsNetværket Scandic RelationsNetværket Træf Networking Kolding Kolding Scandic RelationsNetværk Networking

 

29. februar 2016
I dag var RelationsNetværket inviteret til Plejehjemmet Dalsmark ved Rinkenæs for at holde indlæg ved en afslutningskonference om projekt “Udeliv for ældre“. RelationsNetværket skulle holde et lille oplæg om, hvordan elever fra Humlehøjskolen i Sønderborg – der er adopteret af Dalsmark – har indgået i projektet.

Udeliv for ældre

 

11. februar 2016
I dag var 20 virksomheder samlet hos Nord Gourmet i Kolding til møde i det månedlige ForretningsNetværk. Emnet for mødet var “Lynkursus i maksimal synlighed på Internettet” – det var Camilla Simonsen fra virksomheden Tekstsprutten der stod for kurset. Det blev en formiddag med nye relationer, ny viden og nye forretningsmuligheder.

RelationsNetværket 1102162

19. januar 2016
I dag var 15 virksomheder fra netværket og gæster samlet til netværksmøde hos HUSET i Middelfart. Ud over netværk og relationsopbygning lyttede deltagerne til et spændende oplæg v. Mikkel Overgaard fra ClickOffice om emnet “Business Intelligence”

01. januar 2016

Ved årets start tæller RelationsNetværket 102 medlemsvirksomheder. Målet for 2016 er at fortsætte den fremgang som netværket havde i 2015, hvor det lykkedes at få et medlemsfremgang på 30 virksomheder. Målet for 2016 er således at nå 130 medlemsvirksomheder.