Torsdag den 23. november 2017 besøgte 3. klasse på Skarrild Skole deres adoptionsvirksomhed Sinatur Hotel Skarrildhus v. Herning. Læringsbesøget stod denne gang i julens tegn.
Juletræet i hotellets dagligstue skulle pyntes, og 3. klasse havde forberedt sig hjemme i klassen ved at lave pynten. Pynten var i farverne guld og rød, og eleverne havde blandt andet lavet en mere end 15 meter lang guirlande.
Pynten kom hurtigt på træet, og Skarrildhus kvitterede med lækre æbleskiver og saftevand. Efterfølgende er der sat et skilt op ved siden af juletræet i dagligstuen, så gæsterne på hotellet kan se, at det er 3. klasse fra Skarrild Skole, der har lavet pynten og pyntet træet.
Eleverne havde en dejlig eftermiddag på Skarrildhus sammen med medarbejderne.
Se flere billeder fra læringsbesøget HER