3-retter / 74 gæster på Hvilebjergskolen

En fantastisk aften på Hvilebjergskolen i Slagelse Kommune

Siden 1. klasse har Vilcon Hotel & Konferencegaard samarbejdet med en skoleklasse fra Hvilebjergskolen. Eleverne går nu i 6. klasse.

For at få afprøvet restaurationsfaget i praksis havde eleverne inviteret forældre og søskende på en 3-retters menu i skolens festsal.

Under ledelse af direktør Thue Nielsen fra Vilcon Hotel & Konferencegaard lavede eleverne en menu bestående af jordskokkesuppe med persilleolie og syltede jordskokker efterfulgt af kalkuncuvette med bagte rødløg, spidskål og kartofler. Til dessert blev der serveret chokoladefondant med parfait og havtorn.

Der var 74 gæster der skulle servicers med portionsanretninger, så kokke-/tjenerfaget blev for alvor afprøvet.