Bæredygtighed på Frederiksdal

Når man er adopteret af Sinatur Hotel Frederiksdal – som vægter miljø og bæredygtighed højt – er det oplagt at lade eleverne kigge nærmere på, hvor og hvordan det i praksis foregår.

Resultaterne af elevernes arbejde med emnet på Frederiksdal blev præsenteret den 27. februar 2020, hvor også eleverne forældre var inviteret.

Men det hele startede et helt andet sted. Det hele startede med, at direktør Claus Nielsen fra Frederiksdal besøgte klasse, og fortalte dem om hotelkædens fokus på miljø og bæredygtighed. Eleverne havde i forvejen arbejdet med FN´s Verdensmål.

Efter oplægget gik eleverne i gang med at planlægge, hvordan de via film ville vise eksempler på Frederiksdals arbejde med bæredygtighed. Med manuskripter, ideer og story-boards besøgte de så hotellet og fik produceret nogle meget fine film.

Den 27. februar 2020 var der så inviteret til præsentation af filmene, og forældrene var inviteret med. Direktør Claus Nielsen bød velkommen og fortalte om samarbejdet med klassen, og Sinatur´s fokus på bæredygtighed.

Herefter præsenterede eleverne deres film, og til slut var der hyggeligt samvær.

Filmen kan ses på vores Facebook-side ved at klikke HER