I Lyngby-Taarbæk Kommune har Scandic Eremitage adopteret en skoleklasse fra Lindegaardsskolen. Klassen går nu i 2. klasse og har netop været på læringsbesøg. Denne gang handlende læringsbesøget om bæredygtighed, madspild og energibesparelser.
På forhånd havde skolen forberedt eleverne på besøget, og havde udarbejdet en række opgaver som eleverne skulle løse på hotellet, og arbejde videre med hjemme i klassen.
På baggrund af læringsbesøget har eleverne hjemme på skolen lavet en kampagne med skilte med “’Sluk lyset – når du går”, som de har sat op i alle lokaler på skolen. Eleverne aflevere også en stak skilte til Scandic Eremitage, som de kan sætte op på relevante steder på hotellet.