Fra stressramt til direktør i eget liv

Hvordan er det at bliver ramt af stress og hvordan kommer man videre i sit liv?

Dette spørgsmål er der sikkert lige så mange svar på som der er mennesker. Der er ikke 2 stresssituationer der er ens. Det kan være mange forskellige ting/situationer der udløser stress. Der er heller ikke nogen facitliste til, hvordan man kommer videre, men man kan komme langt ved at lytte til andres erfaringer.

Jeg har personligt været igennem en stresssygemelding på godt 3 måneder, og føler selv at jeg er kommet videre. Jeg er meget afklaret omkring årsagerne til mit stressnedbrud. Jeg ved, hvordan jeg gerne vil forme min fremtid, så jeg undgår stress igen.

Jeg har ikke gennemført en ironman, hoppet ud med faldskærm eller foretaget mig andre grænseoverskridende ting for at komme frem til min erkendelse af min stress og løsningen. Jeg har brugt “De 6 guldkorn” en enkel referenceramme der er en effektiv hjælp til erkendelse og fremadrettede handlinger/løsninger på stress og dårlig trivsel.

Jeg vil meget gerne dele min stress-historie med andre og give mit lille bidrag til, at andre ikke kommer til at opleve det samme som jeg. Jeg vil ved hjælp af “De 6 guldkorn” give et enkelt værktøj der kan være en hjælp til at finde ud af sin stress og dårlige trivsel.

Jeg kommer meget gerne på besøg hos din virksomhed/afdeling/kontor/kursus/netværk  og fortæller min historie.

Få nærmere information om foredraget “Fra stressramt til direktør i eget liv” hos Relationsskaber Karsten B. Vester på telefon: +45 2281 7997 eller mail: kbv@relationsnetvaerket.dk