Frugsalat lavet af kærlighed!

I Vejle har Plejecenter Bakkeager adopteret en skoleklasse fra Hældagerskolen.

Eleverne går i 2. kl. og den 25. september 2019 var eleverne på deres første læringsbesøg på plejecentret.

Eleverne skulle på dette første læringsbesøg lære plejecentret, personale og beboere at kende. Eleverne tog beboerne med på skattejagt, hvor de skulle finde 5 forskellige poser, hvor de kunne finde billeder af forskellige ingredienser til en frugtsalat.
Efter skattejagten gik eleverne i grupper ud i hvert hus/bomiljø, og lavede frugtsalat. Som en elev sagde “det er lavet af kærlighed”.

Til sidst blev der spist frokost, og smagt på den gode frugtsalat.