I samarbejde med GoSail arrangerer vi den 6. maj 2021 et anderledes netværksmøde. Vi skal nemlig ud og sejle med RIB-båd på Lillebælt. Fuld fart frem med op til 90 km/t. Der er chance for frisk luft i håret og skumsprøjt.
En RIB-båd er en gummibåd med fast bund og sæder til max. 12 personer. RIB-båden er meget stabil og sødygtig, har faste sæder med håndtag foran. Sejlhastigheden kan komme helt op på 90 km/t.
Formiddagen bliver en kombination af netværk og sejlads. Netværksmødet kommer til at foregå hos Fænø Sejlforening v. Middelfart Marina.
Dato: 6. maj 2021
Tid: 08.30 – 11.00
Sted: Fænøsund Sejlforening, Østre Hougvej 108, 5500 Middelfart
Pris: 300 kr. + moms
Tilmelding: kbv@relationsnetvaerket.dk
Resterende antal pladser: 2
Programmet for netværksmødet ser således ud:
- 08.30 – Morgenkaffe, velkomst og præsentation
- 08.45 – Mød en som du ikke kender – 1-1-relationssamtaler
- 09.45 – Gennemgang af sikkerhed m.v.
- 10.00 – Sejlads på Lillebælt med RIB-båd
- 11.00 – Tak for i dag
Påklædning: Der er sørget for redningsveste og sejlertøj/regntøj til alle, hvis det bliver nødvendigt pga. vejret. Tag almindelig praktisk tøj og sko på.