Grindsted Privatskole besøger Plejecenter Sydtoften

Den 18. maj 2016 var elever fra 3. klasse fra Grindsted Privatskole på deres første læringsbesøg hos deres adoptionsvirksomhed Sydtoftens Plejecenter. 18 elever og 2 voksne besøgte plejecentret til stor glæde for både beboerne og eleverne.

Sydtoften Grindsted Privatskole den åbne skole

Dagen startede med at centerleder Gurli Gregersen fortalte eleverne om centeret mens hun viste rundt. Eleverne havde “spidse” øre og en masse spørgsmål, “Hvor mange bor her…?”, “Hvad får man at spise..?”, “Hvor gammel skal man være for at bo her..?” osv.

Besøger fortsatte i 2 grupper. Den ene gruppe gik over i afdelingen for psykisk handicappede, hvor der var stor brug for hjælp, idet det var den ugentlige rengøringsdag. Hygge med beboerne blev det også til, og der blev blandt andet dystet i æselspil, men hunden Jack så nysgerrigt på alle gæsterne.

Den anden gruppe fik en omgang “stolegymnastik”; her gik det i fuld fart med bolde, kæppe og faldskærm, og smilene var mange i alle aldre. Eleverne var velforberedte, da de inden besøget havde arbejdet med – og haft fokus på to områder; Hvem bor på et plejecenter..? og Skal vi bevæge os hele livet..?

Lærer Thomas Jakobsen udtaler:
“Vi har haft en fantastisk dag, masser af smil og læring, og vi glæder os allerede meget til de fremtidige besøg. Det er så vigtigt for vores elever at de kommer ud på de lokale virksomheder, og der er mange forskellige aspekter i at starte et samarbejde med erhvervslivet. Læring i at besøge det samme sted gennem en årrække og fordybe sig, vil uden tvivl bære frugt. Vi skal gennem de næste skoleår have fokus på forskellige vinkler på plejecentret såsom ernæring, motion, økonomi, hjælpemidler, robotter, praktisk personale, medicin, barn i gamle dag, døden osv. Vi har derfor aftalt af samarbejdet skal være vedvarende med et par besøg om året indtil 3. klasses eleverne går ud af 9. klasse”.

Skoleleder Annette Lundgaard supplerer:
“Vi ser kun store fordele ved at samarbejde med kommunens erhvervsliv og har lige nu kontakt med flere virksomheder, så andre klasser kan blive tilknyttet en lokal virksomhed i en periode gennem deres skoletid”.

 

Sydtoften Grindsted Privatskole Billund Sydtoften Grindsted Privatskole Billund Sydtoften Grindsted Privatskole Billund Sydtoften Grindsted Privatskole Billund Sydtoften Grindsted Privatskole Billund