Julenetværksmøde – Den Kommunikative Tyngdelov

Fredag den 8. december 2018 afholder RelationsNetværket sit sidste netværksmøde i 2017, og for at slutte et fantastisk netværksår arrangerer vi et fælles julenetværksmøde, hvor vi inviterer hele vores netværk til en spændende, inspirerende og forhåbentlig hyggelig afslutning på netværksåret 2017.

Dato: 8. december 2017
Tid: 08:30 – 12:00 (netværksmødet fortsætter med julebuffet)
Sted: Sinatur Hotel Sixtus, Teglgaardsvej 73, 5500 Middefart
Pris: 400 kr. + moms (prisen er incl. julebuffet og 1 øl/vand)
Tilmelding: kbv@relationsnetvaerket.dk 

Ud over at markere en hyggelig afslutning på netværksåret 2017 byder dette netværksmøde på de elementer som er kendetegnende for fællesskabet i vores netværk: nye relationer og ny viden. Det er lykkedes at få besøg af en super spændende  oplægsholder til netværksmødet, idet Søren Schnedler fra virksomheden Gravity vil komme og inspirere os.

Om Gravity:
I Gravity arbejder man med at forstærker tiltrækningskraften. Gravity tror på, at ægte historier fortalt i den rette sammenhæng vil frigøre det fulde potentiale i enhver virksomhed og organisation. De er inspireret af Newtons tyngdelov om afstand, masse og tiltrækning. Den har ført dem til opdagelsen af Den Kommunikative Tyngdelov. Gravity arbejder med mentale afstande, tyngden af budskaber og tiltrækning til brands og virksomheder.

Om sit foredrag udtaler Søren Schnedler:
I erhvervslivet beskriver vi ledere og virksomheder, der gør det godt, som de tunge drenge. Det er dem, der har indflydelse og opnår resultater. Dem, der nyder respekt. Betegnelsen er ikke tilfældig. De tunge drenge har tyngde, og for god ordens skyld kan der også sagtens være tale om kvinder – det lyder bare ikke så høfligt.

Tyngde har man, når man ved, hvad man tror på, hvad man kan, og – ikke mindst – hvad man vi bruge det til. Når de faktorer er på plads og bliver tydelige i alt, hvad man siger og gør, så har man tyngde. Og når man har tyngde – som menneske, virksomhed og brand – så er man tiltrækkende for kunder, medarbejdere og investorer.

Inspireret af Newtons tyngdelov, giver Søren Schnedler i dette foredrag formlen for hvordan mennesker, virksomheder og brands får tyngde og kan øge deres tiltrækningskraft. Forklaringen ligger i Den Kommunikative Tyngdelov. I et inspirerende, underholdende og inddragende foredrag giver Søren sit bud på, hvordan vi bliver mere tiltrækkende. Det er med sikkerhed ikke noget du har hørt før.

 

Vi skal naturligvis også have 1-1-relationssamtaler, så vi kan udvide og styrke vores relationer i netværket.

Programmet for netværksmødet ser således ud:

  • 08:30 Velkomst, morgenmad og præsentation
  • 08:45 Møde en som du ikke kender – 1-1-relationssamtaler
  • 09:45 Pause
  • 10.00 Den Kommunikative Tyngdelov – inspiration v. Søren Schnedler, Gravity
  • 12.00 Julebuffet i restauranten
  • Tak for i år, glædelig jul og godt nytår.