Torsdag den 20. september cyklede 3. klasse fra Verninge Skole på læringsbesøg hos deres adoptionsvirksomhed FKI Fast Food Teknik.
Efter en lille spisepause blev eleverne delt ind i 5 hold, som hver fik udleveret et skema til deres målinger.
Grupperne rokerede blandt 4 medarbejder, hvor eleverne skulle måle og veje forskellige elementer og produkter, som bruges i produktionen på FKI.
Grupperne skulle også, på skift, måle gangen og direktør Søren Poulsens kontor op, så arealet efterfølgende kunne beregnes.
Det blev endnu et godt og lærerigt læringsbesøg hos FKI Fast Food Teknik.