Manipulation – relation – fotosession

Den 16. marts 2022 inviterer RelationsNetværket til et spændende netværksmøde, hvor vi kommer langt omkring. Vi skal blive klogere på, hvordan man kan bruge manipulation på en positiv måde, vi skal styrke vores relationer gennem 1-1-relationssamtaler, og der bliver mulighed for at blive fotograferet og få et flot profilbillede til de sociale medier.

I løbet af formiddagen vil Jens Haugstrup-Andersen fra JH Massage holde oplæg om manipulation, og Camilla Simonsen fra Tekstsprutten vil fotografere dem som ønsker det.


Dato: 16. marts 2022
Tid: 08.30 – 11.30
Sted: Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
Pris: 200 kr. + moms (vær opmærksom på merprisen, hvis du vil fotograferes – se nedenfor)
Tilmelding: kbv@relationsnetvaerket.dk – gæster er meget velkomne


Manipulation ved Jens Haugstrup-Andersen

Vi manipulerer alle sammen – hele tiden. I virkeligheden er ordet manipulation neutralt eller i bedste fald positivt og alligevel har ordet en negativ klang. Manipulation kan udnyttes positivt i alle vores gøremål. Og viden omkring manipulation kan skærme os for uhensigtsmæssige situationer. Kom med til et foredrag om manipulation. Få eksempler på hvordan vi lader os manipulere og hvordan vi kan udnytte manipulation til at opnå det vi ønsker. Jens Haugstrup-Andersen, der har en baggrund som tryllekunstner, massør, underviser og leder, vil fortælle om hvordan vi kan drage nytte af viden og forskning om manipulation. Der vil være noget for alle seks sanser!

Fotosession ved Camilla Simonsen

Vi bruger alle profilbilleder på LinkedIn, og andre sociale medier. Ofte er billederne af ringe kvalitet, og ofte er billederne taget ud af en anden kontekst. Det er ikke professionelt. Derfor har du denne dag mulighed for at få taget et professionelt profilbillede til dine sociale platforme. Det koster 250 kr. + moms pr. billede. Fotosession bestilles sammen med tilmeldingen.


PROGRAMMET FOR NETVÆRKSMØDET SER SÅLEDES UD:

  • 08.30 – Velkomst og præsentation
  • 08.45 – Foredrag om manipulation v. Jens Haugstrup-Andersen
  • 09.45 – Pause
  • 10.00 – 1-1-relationssamtaler – herunder fotosessions med Camilla Simonsen for dem der har ønsket det
  • 11.30 – Tak for i dag.