I Brønderslev Kommune har virksomheden Hosta Industries A/S adopteret en skoleklasse fra Hjallerup Skole.
Eleverne – der går i 3. kl. – har netop været på læringsbesøg på virksomheden. Denne gang var matematik i fokus.
Eleverne skulle, med udgangspunkt i metalkomponenter fra virksomheden, laserskærer, mål, veje og tegne. Elever besøgte forskellige stationer på virksomheden, hvor de også mødte forskellige medarbejdere.
Afslutningsvis fik eleverne en #opgavebog, som Hosta Industries har udviklet, med hjem. Den skabte stor glæde.
Det blev endnu en super dag, hvor eleverne fik et indblik i deres adoptionsvirksomhed, og de fik set, hvordan man bruger matematik i praksis.