Den 17. december 2018 var eleverne fra 2. kl. på Bohrskolen i Esbjerg på deres første læringsbesøg hos deres nye adoptionsvirksomhed Områdecenter Hedelund.
Det blev en fantastisk dag for elever, beboere og personale. Efter en velkomst og information om tavshedspligt og adfærd på plejecenteret fulgte eleverne 5 forskellige medarbejdere rundt på plejecentret. Eleverne skulle fotografere medarbejderens arbejdsplads og en typisk arbejdssituation.
Efter mødet med medarbejderne – der alle kom fra forskellige afdelinger – var der samvær og frokost med beboerne. Undervejs blev der også lige tid til at synge en julesang for beboerne.