Reklamefilm for Artusbyg

I 2015 adopterede Artusbyg A/S en 0. klasse fra Petersmindeskolen i Vejle igennem RelationsNetværket (eleverne går nu i 7. klasse)

Formålet med adoptionen er at give børn og unge en mulighed for at blive klogere på erhvervslivet igennem læringsbesøg hos Artusbyg, og ved forskellige arrangementer sammen med Artusbyg.

Torsdag den 24. marts 2022 havde direktør Bent Olsen booket et lokale på Vejle Stadion, og eleverne havde fået til opgave at lave en reklamefilm for Artusbyg.

Det var en super god dag, og hos Artusbyg er de nu meget spændte på at se de endelige resultater af de mange optagelser der blev lavet på dagen.

Tak til Vejle Boldklub for at stille et lokale til rådighed, og tak for lån af superligaspilleren Tobias Mølgaard – det var et kæmpe hit.