I Assens Kommune har Sinatur Hotel Gl. Avernæs adopteret en skoleklasse fra Ebberup Skole. Eleverne, der nu går i 5. kl. er kommet på løbende læringsbesøg på Gl. Avernæs siden de gik i 1. kl.
Temaet for dette læringsbesøg var: Reklamefilm
Læringsbesøget har strukket sig over en længere periode, idet eleverne for alvor havde sat sig et ambitiøst mål – der skulle laves reklamefilm om deres adoptionsvirksomhed.
Eleverne har brugt i alt 3 uger på at lave filmene, hvor forløbet har set således ud:
Den 1.uge brugte eleverne på at forberede. Her skulle de bl.a. have fokus på hvad deres reklamer skulle handle om. Hvilke spots de skulle bruge for at få de rigtige billeder i hus, replikkerne skulle skrives og øves og rollerne skulle fordeles. De lavede ligeledes et storyboard, hvor detaljerne skulle være på plads, inden de tog afsted mod Gl Avernæs.
Den 2. uge startede hos Gl. Avernæs. Her optog eleverne filmene, lavede interviews og sørgede for, at de fik alle de klip de skulle bruge for at kunne støbe en hel reklamefilm sammen.
Da de kom hjem, gik de så i gang med ’det hårde arbejde’, at downloade klippene og sætte filmene sammen.
Det lykkedes til sidst, men holdt hårdt, og nogle grupper var nødsaget til at gå på kompromis med lyd og klip.
Den 3. uge har de brugt på at fremlægge filmene, give hinanden feedback samt evaluere forløbet.
Se de 4 meget flotte reklamefilm kan man se på vores Facebook-side – klik HER