Sælg fra skærmen – puds linsen og hold salgsmøder med dine kunder online
Coronakrisen har rystet de fleste og som sælger er dine muligheder for at mødes med kunderne blevet dårligere
- Som sælger må du finde andre veje til kunderne. Det åbner også for en lang række fordele og muligheder.
- Salg flytter (endnu mere) online og hvis du flytter med frem i skoene, så kan du få en konkurrencefordel.
På dette online-netværksmøde vil salgstræner Henrik Væver give inspiration til, hvordan du flytter dit B2B-salg online til både forhandlere og kunder. Lær værktøjerne at kende og få inspiration til, hvordan du sammensætter et godt salgsmøde online.
På online-netværksmødet får du en introduktion til at komme i gang med at mødes med kunderne online.
Du lærer om brug af:
- Online mødeplatform, f.eks. Teams, Zoom, Go-to-meeting
- Video
- Dit knivskarpe værditilbud til dine kunder
Og så skal du selvfølgelig bygge på al din salgserfaring fra dine mange salgsmøder – vi flytter dem bare online.
Salgstræner Henrik Væver giver tips, tricks og hjælper dig i gang.
Dato: 19. maj 2020
Tid: 09.00 – 11.00
Sted: det bestemmer du selv
Pris: 100 kr. + moms
Tilmelding til: kbv@relationsnetvaerket.dk (alle er velkomne – max. 20 deltagere)
Programmet ser således ud:
- 09.00 – Velkomst og præsentation – herunder status hos deltagerne
- 09.30 – Sælg fra skærmen v. Henrik Væver
- 11.00 – Tak for i dag
Praktik: Du deltager fra din PC med et sæt høretelefoner/højtaler og mikrofon. Du får et link til netværksmødet kort tid forinden mødet. Log på i god tid. Vi er selv tilstede fra kl. 08.45. Online-netværksmødet gennemføres på www.zoom.us
Du sørger selv for kaffe og kage 🙂