I Vamdrup (Kolding Kommune) har virksomheden Rockwool adopteret en skoleklasse fra Aadalsskolen. Eleverne – der alle har en autismediagnose – har besøgt Rockwool siden 0. kl. – det går nu i 3. kl.
Den 28. oktober 2019 var eleverne på læringsbesøg på fabrikken, og det blev en dag med søjlediagrammer, sikkerhed, nøgletal og meget mere.
Læringsbesøget startede med at 2 nye elever i klassen skulle fotograferes til deres medarbejderkort.
Læringsbesøget startede i Rockwools Oobeya-rum – et mødelokale uden stole, hvor alle ledere på fabrikken møder hver morgen til stående morgenmøde.
Eleverne blev præsenteret for mange af de tal, som Rockwool arbejder med i hverdagen på fabrikken. Det blev vist både som tal, søjlediagrammer og andre former for grafer.
Der blev talt om sikkerhed, nøgletal for produktionen, og der blev gået i detaljer omkring sygefravær, og der blev talt om Rockwools vedligeholdelsesbudget.
Læringsbesøget sluttede med at vende tilbage til sikkerhed, hvor eleverne selv fik lov til at arbejde med nøglediagrammer, hvor de arbejde med nogle af de tal, som fabrikken arbejder med.
De seneste 2 år ikke vøret nogle ulykker på fabrikken, der har medført fravær. Igennem de senere år har Rockwool arbejdet konstruktivt med de hændelser, som kunne have udløst fravær. Disse registreres måned for måned.
Eleverne skulle arbejde med søjlediagram omkring disse tal, og samtidig også vise den akkumulerede graf.
Læringsbesøget sluttede som altid i kantinen med frokost, og der var stor tilslutning til, at man nu godt kan spise i vores kantine.