I Kolding har virksomheden Würth adopteret en skoleklasse fra Harte Skole. Eleverne er kommet på Würth siden 1. klasse og de går nu i 5. klasse.
Ved dette læringsbesøg skulle eleverne kigge tilbage på de mange spændende læringsbesøg de har været på hos Würth.
Eleverne skulle lave en sammenhængende beretning om et af deres tidligere besøg. Würth havde lavet billedeplancher fra deres besøg fra 1 – 4 klasse. Eleverne var delt op i 6 grupper og grupperne skulle fordele plancherne imellem sig og lave beretninger om besøgene.
Der var også tid til en team building øvelse, hvor grupperne skulle samarbejde for, at få lavet det højeste tårn, ved at bruge materialer som skumfiduser og spaghetti pinde.