Underholdning før og nu!

“DET HER ER SYGT HYGGELIGT!!”

I Vejle Kommune har Plejehjemmet Bakkegården adopteret en skoleklasse fra Kirstine Seligmanns Skole.

Eleverne har netop været på læringsbesøg på plejehjemmet, hvor emnet var: Underholdning før og nu.

Det blev et super godt besøg. Da eleverne ankom til plejehjemmet spiste eleverne deres medbragte frugt, og Bakkegården havde bagt pølsehorn.

Herefter så elever og beboere to små film på storskærm. Derefter blev der sat gang i aktiviteterne. Nogle lagde puslespil, andre spillede vendespil med beboerne.

På et tidspunkt råbte en af eleverne højt: “Det her er sygt hyggeligt.”

Med sådan en udtalelse fra en elev er der vist ingen tvivl om at læringsbesøget var en succes for både elever og beboere.