I Middelfart har Severin adopteret en skoleklasse fra Vestre Skole. Klassen går nu i 4. klasse.
Den 2. oktober 2020 var klassen igen på læringsbesøg på Severin, og denne gang var temaet verdensmål og bæredygtighed.
Det blev som altid en fantastisk dag for store og små. Der blev talt om verdensmål og bæredygtighed, og eleverne var klædt godt på, og ved mere om verdensmål, bæredygtighed og biodiversitet, end mange voksne gør.
Eleverne havde haft en hjemmeopgave inden besøget. De skulle hjælpe Severin med at dekorerer insekthoteller, som skulle sætte op når klassen kom på arbejde på Severin.
Der blev talt om vigtigheden af vores insekter. Eleverne udviste stor begejstring for haven, de smagte på spiselige blomster og krydderurter og eleverne blev opfordret til at tage deres familier med til Severin og se den fine have.